Derfor hedder det Skærtorsdag og Langfredag.
Onsdag den 1. april 2026
I morgen er det skærtorsdag. Den første af flere fridage i påsken. Dagen efter følger langfredag. Og inden politikerne får afskaffet det sidste, der minder om fridage, skylder vi i folkeoplysningens navn at genopfriske, hvorfor vi overhovedet holder fri.
Skærtorsdag blev, i den noget oversete version af Danmarkshistorien, indført af Christian 7. (1749–1808) i 1768. Kongen var ikke ligefrem folkets darling. Han var berygtet for et omfattende engagement i værtshuslivet og ofte i selskab med letlevende kvinder, herunder især den berømte Støvlet-Katrine (Anna Katrine Benthagen).
I et sjældent øjeblik af politisk klarsyn besluttede kongen at gøre noget ved sin popularitet: Han indførte en tre dages arbejdsuge. Resten af ugen kunne passende bruges på det, han selv havde stor erfaring med.
Ugen blev ganske enkelt skåret allerede om torsdagen. Deraf skærtorsdag.
I starten var befolkningen begejstret. Men lykken varede kort. Borgerne delte ikke Kongens behov, og havde jo slet ikke økonomi til dette skørlevned. Så tiden faldt dem meget lang. Allerede dagen efter meldte kedsomheden sig. Deraf Langfredag.
Kongens livlæge, Struensee, der havde travlt med dronningen og en masse reformer, afskaffede hurtigt ordningen igen. Angiveligt uden at spørge kongen først, hvilket historisk set sjældent er en god idé.
Kongen blev meget vred, og dømte som bekendt Struensee til døden for dette forræderi. Det lykkedes dog ikke kongen at genindføre den korte arbejdsuge. Man indgik i stedet et kompromis om at holde én kort arbejdsuge om året i forbindelse med påsken, og denne tradition har som bekendt holdt sig lige siden.
Vi skal passe på vores fridage!
God Påske.