Aftenskolerne som demokratisk beredskab i en urolig tid
I anledning af Folkeoplysningens Nationale Beredskabsdag den 6. maj inviterede Aftenskolernes Samråd i København Torben Stenstrup fra Foreningsudviklerne og Dansk Oplysningsforbund til at holde oplæg om aftenskolernes rolle i en tid præget af usikkerhed, kriser og voksende behov for fællesskab og folkelig robusthed.
Torben Stenstrup tog udgangspunkt i en verden præget af krig, klimakatastrofer, hybridkrig, desinformation og mistrivsel. Han henviste blandt andet til den internationale demokratiundersøgelse fra V-Dem Institute, som viser, at kun syv procent af verdens befolkning nu lever i liberale demokratier, og at næsten tre fjerdedele lever i autokratier.
Men oplægget handlede ikke kun om trusler. Det handlede også om, hvordan civilsamfundet – og især aftenskolerne – kan være med til at styrke menneskers mentale og sociale modstandskraft.
Mere end konserves og batterier
Beredskab forbindes ofte med nødforsyninger og evnen til at klare sig selv i tre døgn. Det er også vigtigt, understregede Torben Stenstrup. Men mindst lige så vigtigt er det mentale og sociale beredskab: vores evne til at bevare tillid, handlekraft og fællesskab, når samfundet kommer under pres.
Her spiller folkeoplysningen en særlig rolle.
I oplægget blev der peget på begreber som ”folkelig og åndelig oprustning”, ”resiliens”, ”folkelig robusthed” og ”mentalt og socialt beredskab”. Samtidig blev statsminister Mette Frederiksens ord citeret:
”Militær oprustning gør det ikke alene. Vi har også brug for at opruste åndeligt. Styrke vores demokrati. Vores modstandskraft som mennesker og samfund.”
Aftenskolerne kan noget særligt
Torben Stenstrup pegede på, at aftenskolerne allerede arbejder med mange af de elementer, som et stærkt civilsamfund bygger på: fællesskab, samtale, tillid, kritisk sans og lokal handlekraft.
Ifølge oplægget kan aftenskolerne blandt andet bidrage ved at:
- styrke det mentale og sociale beredskab
- skabe møder mellem mennesker
- understøtte kritisk tænkning og demokratisk samtale
- styrke tilliden til myndigheder og fællesskaber
- give mennesker konkrete handlekompetencer
- skabe lokale handlefællesskaber.
Dermed bliver aftenskolerne ikke blot steder, hvor man lærer et fag eller dyrker en interesse, men også steder hvor mennesker opbygger robusthed og samhørighed.
Kriser påvirker mennesker forskelligt
Et centralt tema i oplægget var også de menneskelige reaktioner på kriser. Psykologiske belastninger kan føre til stress, handlingslammelse, polarisering og mistillid.
Her blev fællesskabet fremhævet som en afgørende beskyttende faktor. Evnen til at finde mening, skabe sammenhæng og føle sig som en del af noget større er vigtig, når mennesker oplever usikkerhed.
”Resiliens er evnen til at tilpasse sig og vokse,” lød en af pointerne i præsentationen.
Nye muligheder og kommende midler
Oplægget berørte også de nye statslige beredskabsmidler, som blev afsat med finansloven for 2026–2028. Her er der afsat i alt 45 mio. kr. til folkeoplysningsforbundene med henblik på at udvikle kurser og aktiviteter om borgernært beredskab.
Midlerne forventes administreret gennem DFS, men processen er forsinket som følge af folketingsvalg og regeringsdannelse.
Torben Stenstrup opfordrede aftenskolerne til allerede nu at tænke i partnerskaber, lokale aktiviteter og nye formater, så sektoren er klar, når ansøgningsprocesserne åbner.
Folkeoplysning som samfundskraft
Oplægget rejste til sidst et vigtigt spørgsmål: Hvad er aftenskolernes rolle i fremtidens samfund?
Skal folkeoplysningen først og fremmest være et nyttigt redskab for myndighederne? Eller handler det om noget større – om at styrke demokrati, fællesskab og menneskers lyst til at engagere sig i samfundet?
Netop den diskussion blev et centralt tema på dagen.
Torben Stenstrups oplæg gjorde det tydeligt, at beredskab ikke kun handler om materiel og myndigheder. Det handler også om mennesker, relationer og lokalsamfund. Og her har aftenskolerne en vigtig rolle at spille.