Repræsentantskabsmøde i Samrådet

Aftenskolernes Samråd i København inviterer til en inspirerende eftermiddag og aften

Torsdag den 26. marts inviterer Aftenskolernes Samråd i København alle medlemsskoler til årsmøde og repræsentantskabsmøde på Kofoeds Skole. Her mødes vi på tværs af aftenskolerne for at dele erfaringer, blive inspireret og drøfte udviklingen af folkeoplysningen i København.

Se hele invitationen her.

Fællessang med Rasmus Skov Borring

Pianist og komponist Rasmus Skov Borring inviterer indenfor i sit arbejde med den danske sangskat. Vi skal synge sammen og høre fortællinger om fællessangens betydning i dansk kultur. Borring er blandt andet komponisten bag sangen “Gi’ os lyset tilbage” og modtog i 2019 N.F.S. Grundtvigs Pris for sit arbejde med at formidle fællessang i Danmark og internationalt.

Oplæg: Hvordan kan aftenskolerne indgå i partnerskaber?

Herefter holder Marie Stockmarr, kommune- og partnerskabskonsulent i FOF, oplæg om samarbejder mellem aftenskoler, kommuner og civilsamfund. Med konkrete eksempler viser hun, hvordan partnerskaber kan skabe nye muligheder for fællesskab, trivsel og læring.

Repræsentantskabsmøde

Efter en pause med lidt mad og drikke gennemfører vi Samrådets repræsentantskabsmøde. Her fremlægger bestyrelsen beretning, regnskab og budget, og der er valg til bestyrelsen.

Mødet er også en mulighed for at drøfte Samrådets arbejde og den udvikling, som aftenskolerne i København står midt i. I de senere år har Samrådet arbejdet strategisk for at styrke samarbejdet med politikere, forvaltninger og andre aktører i byen, så aftenskolerne fortsat kan bidrage til livslang læring, folkesundhed og stærke fællesskaber i København.

Kom og mød kolleger fra andre aftenskoler

Årsmødet er en oplagt mulighed for at møde kolleger fra andre aftenskoler, udveksle erfaringer og tale om både muligheder og problemer i arbejdet med folkeoplysning.

Tid: Torsdag den 26. marts kl. 16.30–19.30
Sted: Kofoeds Skole, Holmbladsgade 120, København S

Tilmelding: Se invitationen.

Vi glæder os til at se jer.


Tilbage til nyhedsarkivet