Reserver datoen: Seminar for undervisere

Efter den vellykkede læringskonference i 2024 inviterer Aftenskolernes Samråd København igen undervisere fra byens aftenskoler til en inspirerende eftermiddag med faglig udvikling, erfaringsudveksling og netværk.

Læringskonferencen fik meget flotte evalueringer, hvor deltagerne især fremhævede workshops, inspiration og muligheden for at møde kolleger fra andre aftenskoler. Derfor bygger vi nu videre på erfaringerne og inviterer til et seminar med fokus på de temaer og spørgsmål, der præger aftenskolernes undervisning netop nu.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen:

📅 Fredag den 6. november 2026
🕑 Kl. 14.00–18.00
📍 Hovedkassen, København

Seminaret afsluttes med tapas, vin og mulighed for uformelt samvær.

Nærmere program og information om tilmelding følger efter sommerferien.


Tilbage til nyhedsarkivet