Sådan søger du udviklings- og aktivitetspuljen.

Aftenskolernes Samrådet inviterer til gå hjem-møde. Der er midler i aftenskolernes udviklings- og aktivitetspulje. Vi hjælper dig med at udvikle en god ide og med at søge puljen.

  • Tid: Torsdag den 12. juni kl. 17-20. Vi søger for bespisning undervejs.
  • Sted: Aftenskolernes Hus, Tomsgårdsvej 35, 2400 København NV

Du tilmelder dig ved at skrive til info@samraadkbh.dk. Oplys aftenskolens navn, deltagerne(s) navne, e-mailadresser og telefonnumre.

Udviklings- og aktivitetspuljen for aftenskoler i Københavns Kommune er en pulje, der har til formål at fremme udviklingen af nye aktiviteter, samarbejder og kompetencer inden for aftenskolerne. Puljen er rettet mod godkendte aftenskoler, der ønsker at iværksætte tidsbegrænsede projekter, som bidrager til at styrke det folkeoplysende arbejde i kommunen.

Formålet med puljen

  • At udvikle nye aktiviteter med fokus på form, indhold og målgrupper.
  • At styrke samarbejdet mellem aftenskoler og andre aktører.
  • At øge aftenskolernes kapacitet til at bidrage til københavnernes fritidsliv og til løsning af politiske indsatsområder i kommunen.

Hvem kan søge?

Alle godkendte aftenskoler i Københavns Kommune, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, kan ansøge om midler fra puljen.

Hvad kan der søges støtte til?

  • Løn til projektledere og koordinatorer.
  • Løn til en af to undervisere ved udvikling af pædagogiske metoder.
  • Materialer i mindre omfang.
  • PR-materiale som foldere og annoncer.
  • Andre udgifter, der vurderes afgørende for projektets succes.

Her kan du læse vejledningen for puljen

Hvad ydes der ikke støtte til?

  • Anlægsbyggeri eller renovering.
  • Forplejning.
  • Indkøb af større materiel af varig værdi.
  • Løn og honorarer til regionale eller nationale konsulenter.
  • Undervisning eller lokaler, der allerede støttes via Folkeoplysningsloven.

Vi vil også kigge på den pulje der hedder Forenings- og Aftenskolepakken, som er en pulje, hvor der kan søges til inventar og udstyr i offentlige lokaler, som forbedrer brugen for foreninger og aftenskoler.
Her kan du læse vejledningen for puljen:

Og som et lille kirsebær på toppen kigger vi på, hvordan disse to puljer kan bruges sammen med de muligheder, som forvaltningen lige nu åbner i kulturhusene.

Medbring gerne computer og idéer til aktiviteter, hvor disse puljer kan bruges – også selvom I tænker at jeres idéer ikke kan støttes. Vi kan ofte ved hjælp af bearbejdning og formulering, få tingene til at passe med puljernes kriterier.


Tilbage til nyhedsarkivet