Undervisernes Dag 2026

En faglig temadag for aftenskoleundervisere i København.

  • Fredag den 6. november kl. 14.00 – 18.30
  • Der er mulighed for rundvisning på Københavns Rådhus 13.00 – 13.45
  • Sted: ”Hovedkassen” på Københavns Rådhus

Samrådet inviterer aftenskolelærerne på de københavnske aftenskoler til Undervisernes Dag 2026. En faglig og inspirerende temadag for aftenskoleundervisere i København.

Dermed følger vi op på succesen fra 2024. I år ser vi både fremad og undersøger, hvad kunstig intelligens betyder for undervisningen. Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen giver sit bud på, hvem fremtidens kursister er, og hvordan aftenskolen og undervisningen kan se ud om ti år. Senere sætter Ruth Horak, rådgiver i AI og undervisning på Københavns Universitet, fokus på muligheder og problemer ved brug af AI i voksenundervisningen.

Der bliver også tid til debat, fællessang, rådhuspandekager og en afsluttende buffet. Dagen indledes med en frivillig rundvisning på Københavns Rådhus ved Klaus Goldschmidt Henriksen, forperson for Folkeoplysningsudvalget i København.

Deltagelse er gratis, og arrangementet finder sted fredag den 6. november kl. 14.00–18.30 i Hovedkassen på Københavns Rådhus. Rundvisningen er kl. 13.00–13.45.

Se hele invitationen og programmet her (klik).

Tilmelding senest den 22. oktober på info@samraadkbh.dk. Oplys venligst aftenskole, fulde navn, telefonnummer og e-mailadresse – og skriv også, hvis du ønsker at deltage i rundvisningen.

Du er meget velkommen til at tilmelde flere undervisere på én gang.

Vi håber at se dig til en spændende eftermiddag på Rådhuset.


Tilbage til nyhedsarkivet